Archive for maj, 2009

Ny super RC truggy fra Haiboxing

onsdag, maj 27th, 2009

Stealth X09 er en ny fjernstyret offroad bil fra Haiboxing i skala 1:10 - årets fedeste RTR bil! 

Stealth X09 er opbygget som en nitrobil med en flad aluminiumsbund og top, differentialer i metal, støddæmpertårne i alu og kraftige oliestøddæmpere. Stealth X09 er 4-hjulstrukket med en central kardanaksel der fordeler kraften i bilen. Tandhjulene ved motor/spur gear er kapslet ind så det er slut med snavs og skidt der resulterer i knækkede tænder.

   

Stealth X09 fås i 2 versioner alt efter dit temperament. Standard versionen leveres med normal motor og inkl. batteripakke og oplader - lige klar til at køre. Hvis du vil have fuld skrald på skal du vælge Brushless udgaven som kommer med en kraftig Brushless motor og super sprød FM kontrol med LCD display. Se forskellene her:

Motoren i HBX Stealth X09 Brushless er utrolig harmonisk i bilen. Du får en ufattelig trækkraft og en super topfart på over 50 km/t som er mere end rigeligt når du kører offroad. På trods af kræfterne giver motoren en rigtig god køretid så du ikke er flad efter 5 minutter. Brushless RC bilen har det klart bedst med en LiPo batteripakke der giver masser af punch og er væsentlig lettere end normale NiMH batteripakker.

Vi har testet Stealth X09 og den kører utroligt godt. Det er første gang vi ser så god en bil i denne prisklasse - det er ikke normalt med så meget aluminium, store oliestøddæmpere og de køreegenskaber til kr. 1.299. Brushless versionen er lige nu den foretrukne bil når der skal køres. Den er fantastisk offroad og Brushless motoren viser hurtigt hvad man får for pengene… at der så er en digital FM kontrol med i prisen gør kun sagen bedre.

I nedenstående video er det Stealth X09 Brushless der kører med et Ultimate Lipo 5400 - suveræn accelleration og masser af køretid.

Alle reservedele er på lager og vi har bestilt masser af ekstraudstyr - der kommer fx. mange opgraderingsdele i aluminium.

Læs mere om HBX Stealth X09 her:
-Fjernstyret bil Stealth X09
-Fjernstyret bil Stealth X09 Brushless
-Tips & Tricks til Stealth X09
-RC Batteripakker og ladere

Morfar til Bornholms Fedeste Bil

tirsdag, maj 26th, 2009

BilXperten/Morfars.dk på Bornholm afholdte i weekenden Bornholms Fedeste Bil Morfar havde fået en invitation og tog turen gennem Sverige til solskinsøen.

BilXperten/Morfars.dk ligger i Rønne og i dagens anledning var Dannebrog på flagstangen. Flere leverandører havde stillet demobiler op og fra hele øen kom de fedeste biler for at dyste i både udseende og lydtryk.

Forrest ses vinderen af Bornholms Fedeste Bil

Forrest ses vinderen af Bornholms Fedeste Bil

Morfar havde strøget skjorten

Morfar havde strøget skjorten

Jan og Michael fra Bilxperten/Morfars.dk Bornholm

Jan og Michael fra Bilxperten/Morfars.dk Bornholm

Morfar havde taget den store SCX Digital Racerbane med og sat den op på værkstedet. Alle kunne få lov til at give den gas og der var løbende konkurrencer med hurtigste omgangstid, flest omgange, bedste overhaling og ikke mindst mest udholdende kører.

Herren i den blå træningsdragt kørte mere end 3 timer!

Herren i den blå træningsdragt kørte mere end 3 timer!

Pigerne kørte stærkt og uden nåde

Pigerne kørte stærkt og uden nåde

Om lørdagen var der flere kørere fra den lokale klub der kørte et par omgange på den tilstødende parkeringsplads. Stærkt fremmøde trods kedeligt vejr - sejt!

Et par kegler og så kan der køres

Et par kegler og så kan der køres

Flot fremmøde af RC entusiaster fra hele øen

Flot fremmøde af RC entusiaster fra hele øen

Alle var glade og der blev spillet højt, kigget på fede biler og spist en masse pølser fra Svaneke. Der var flotte præmier til alle vinderne og der var mange der gjorde et godt køb i løbet af dagen. Tak til Bilxperten/Morfars.dk Bornholm for et flot arrangement og godt humør.

Morfar tester Super Åge fra Slagteren i Svaneke (den fik top karakter!)

Morfar tester Super Åge fra Slagteren i Svaneke (den fik top karakter!)

Imponerende installation... Morfar har bestilt det til Hyundai Matrixen

Imponerende installation... Morfar har bestilt det til Hyundai Matrixen

Resultat af 1. afd DRCMU offroad

mandag, maj 25th, 2009

Team Morfars.dk deltog i sidste weekend i 1.afdeling af det danske DRCMU mesterskab for 1:10 off-road biler. Banen i Gjøl ligger langt nord på, faktisk tager det endnu 40 min. at nå efter man har passeret Ålborg.. Wow.
 
Morfars.dk stillede til start med 3 kørere. Rene Jespersen (AE B4) i 2wd og lokalmand i Gjøl klubben, samt Kim Nielsen (Losi XX4), Jesper Luux Jacobsen (Tamiya 511X) og Jonas Kærup (Tamiya 511X) i 4wd klassen.

Rene Jespersen (AE B4) i 2WD

Rene Jespersen (AE B4) i 2WD

 

Kim Nielsen (Losi XX4)

Kim Nielsen (Losi XX4)

Jesper Luux Jacobsen (Tamiya 511X)

Jesper Luux Jacobsen (Tamiya 511X)

Jonas Kærup (Tamiya 511X)

Jonas Kærup (Tamiya 511X)

Banen var lille og svær. Der var nemlig mega greb i tæpperne, men for at gøre det svært havde klubben valgt at bruge en masse forskellige slags. Det betød uens greb i bilerne, og kombineret med små svære hop og chikaner, gjorde banen meget svær at køre igennem uden fejl.
 
I 2wd kørte Rene Jespersen sig ind på en 2.plads, og efter nogle tætte finaler måtte man ud og se på finale tiderne for at afgøre den samlede stilling. Rene måtte se sig slået, og endte på en flot 2.plads i 2wd klassen.
 
I 4wd er konkurrencen ekstra hård i år. Derfor valgte Team Morfars.dk at satse benhårdt på denne klasse. Nyankomne Kim Nielsen er således regerende 4wd mester med sin Losi XX4 . Jonas Kærup kører som bekendt Tamiya, og de er netop kommet på markedet med den nye 511 model. Mange var spændte på hvordan det ville gå, og man skal faktisk tilbage til 1990 for at finde den sidste Tamiya 4wd offroad sejr i Danmark.

Trods tætte kvalifikationsrunder, kunne Jonas Kærup og hans TRF511 tage Pole til finalerne. Kim Nielsen kvallede 2′er ,så Team Morfars.dk gik ind til finalerne ganske succesrigt. Jesper Jacobsen havde bygget sin bil natten før racet, og det var hans kun andet buggy race. Han endte i en respektabel C-finale .I finalerne blev der kørt stærkt og Kim Nielsen pressede i sandhed på for at tage sejren, inden team-ordrer her ! Det var dog en 19års tørke der blev slukket, da Tamiya og Jonas Kærup kunne vinde alle 3 finaler og dermed løbet.

Top 3 i 4WD klassen

Top 3 i 4WD klassen

Jonas Kærup’s brugte følgende produkter: 
TRF511
GM Genius 120
GM PRO 8t delta
GM Ultra Duo 50
GM 4200 30C Lipo saddle pack
Futaba 9551 Short servo
Morfars.dk sekund lim
 
 Tricks er der mange af i Off-road, og et af dem kommer her. Schumachers gule minipins er nemlig det foretrukne dæk på alle tæppebaner rundt om i landet. Ved for højt greb i din 4wd, vælter bilen i svingene, men det kan løses på følgende nemme og billige måde. Klip 2 rækker pigge af med en neglesaks yderst og inderst på dine fordæk. Brug en kvalitets sekundlim fra Morfars.dk på en vatpind og lak’er forsigtigt ydersiden af fordækket. Dette gør det meget nemmere at køre på højgrebs baner og bilen mister sin vælte-tendens. 

Næste race er 30. maj i Ejstrupholm midt i Jylland, følg Team Morfars.dk i bestræbelserne på at vinde off-road mesterskaberne.

Og så lige denne uges spørgsmål…

Hvad laver denne mand - og virker det?

Hvad laver denne mand - og virker det?

Team Morfars til DRCMU offroad løb

tirsdag, maj 12th, 2009

Så starter den nye sæson for offroad biler under DRCMU - og Team Morfars.dk er klar!

Sæsonens første løb afholdes af Roadrunners i Åbybro og Team Morfars.dk er repræsenteret ved Jonas Kærup og Kim Nielsen. Begge kørere er godt forberedt og klar til at tage kampen op om mesterskabet.

Jonas Kærup er bedst kendt for sine resultater indenfor 1:10 touring car hvor han ligger helt fremme i feltet med sin TR416WE. I offroad løbene skal Jonas køre med den nye TRF511X fra Tamiya. “Jeg har nusset og pudset bilen - den er virkelig godt bygget så jeg glæder mig meget til at komme igang med den.” siger Jonas.

Kim Nielsen er ny hos Team Morfars.dk og skal køre med sin berygtede Team Losi XX-4WD.

Morfars: Hvor længe har du kørt med RC biler?
Kim Nielsen: Jeg har kørt siden jeg var 5år har jeg fået og vide, kan ikke lige selv huske det, men der startede jeg med at køre med en gammel losi 2wd, som var lavet om til en onroader, det var den gang man kørte indendørs med offroad biler og med hop og det hele. Så i det hele har jeg kørt omkring de 16år.

Morfars: Hvad skal du køre i år?
Kim Nielsen: Der skal jeg køre 4wd, plejer normalt også at køre 2wd her hjemme, men i år vil jeg focusere 100% på 4wd, og gøre alt for at vinde. Jeg forventer det bliver en rigtig stærk sæson, da der kommer rigtige mange gode 4wd kørere og generelt gamle offroad kørere. Det plejer at være en let sag og komme i A finalen, men i år kan jeg se på det hele at det er noget man skal kæmpe for. Men jeg forventer i hvert fald at komme i top 3.

Kim Nielsens resultater:
Proline Cup09 vejle 4wd: 1 pladsen
Belgien Grandprix08 2wd: 3 pladsen
Belgien Grandprix08 4wd: 5 pladsen
DCRMU08 mester 4wd. : 1 pladsen
DCRMU07 mester 4wd. : 2 pladsen
DCRMU06 mester 4wd. : 4 pladsen

Læs mere om det første løb her: info om DRCMU 1 offroad (Racerc)
RoadRunners hjemmeside: http://www.roadrunnersrc.dk/

Ny LiPo lader og batteripakke

tirsdag, maj 5th, 2009

Der er ingen tvivl om at LiPo batteripakker er fremtiden. Lavere vægt, mere power og længere køretid gør LiPo batterier til enhver RC kørers drøm.

Desværre har LiPo batterier været dyre at komme i nærheden af. Ud over prisen på selve batteripakken så kræver det en speciel oplader at lade et lipo batteri og de har været forholdsvis dyre - indtil nu… Suspect RC har lige lanceret en helt ny og billig LiPo oplader: LiPo Charger 1.5 (249,-)

Ny billig og effektiv LiPo oplader med balancer

LiPo Charger 1.5 går direkte til sagen - den kan lige præcis det du har brug for: oplade din 7.4V lipo batteripakke på den bedst mulige måde - og endda hurtigt. Opladeren er en såkaldt LiPo Balance Charger som balancerer de 2 celler i din batteripakke. Det betyder at de 2 celler i pakken bliver ladet præcist lige meget op hvilket giver den bedste ydelse og længst holdbarhed.

Vi har ladet en LiPo batteripakke op med Graupners Ultra Duo 50 til kr. 2799,- og bagefter er batteripakken ladet op med LiPo Charger 1.5 - se resultatet på grafen ovenfor. Ret godt klaret :-)

Super kombo hvis du vil igang med LiPo

Samtidig med den nye oplader er der kommet en LiPo batteripakke på 7,4V og 2700mAh - den perfekte makker til den nye oplader. Ladetiden er ca. 2 timer og du får ca. 15-20 minutters køretid (afhængig af bil) med masser af power. Til en samlet pris på 598,- kan alle nu nyde godt af LiPo batteriernes fantastiske egenskaber.
-> Ultimate LiPo 2700 (7,4V)
-> LiPo Charger 1.5

Suspect RC har også sendt en high-end LiPo batteripakke på markedet. Hvis du vil have det absolut vildeste der er lige nu så er PSYCHO LiPo 5000 35C det rigtige valg.

Ny sindsyg lipo batteripakke med 35C output!

Med 35C i output så er du i hvert fald sikker på at der kommer nok power til din motor… og lidt til. Typisk er Suspect batteripakkerne lidt dyrere (men også væsentlig bedre) end de fleste andre batteripakker på markedet. Sammenligner du prisen på Psycho Lipo med andre mærker så vil du opdage at batteriet faktisk er billigere - det rykker! Du skal kun købe Psycho Lipo hvis du er helt sikker på hvad du laver - forkert brug kan få fatale konsekvenser for din RC bil.
-> Psycho LiPo 5000mAh 35C

Se alle Suspect batteripakker og ladere her:
-> batteripakker og opladere til RC biler

Husk at din fartregulator skal kunne bruge lipo batterier. Det kan fx hedde Lipo cut-off eller lipo-mode.