Archive for juli, 2008

Voldsomme offroad trucks fra Haiboxing

onsdag, juli 23rd, 2008

Haiboxing er gået amok og har sendt en masse spændende offroad biler på markedet. De nye biler er alle bygget op i en sandwich-konstruktion med en flad bund og topplade. Kvaliteten er generelt hoppet et godt stykke op og alle bilerne oser af kram og kraft.

De første 2 nyheder er en Stormer Monster Truck og en Surge Truggy. I forhold til de kendte HBX Max Buggy og Bonzer Monster Truck er der kommet meget aluminium i bilerne og en mere klassisk opbygning som ses på de fleste dyrere biler i dag. Stormer Monster Truck og Surge Truggy har begge aluminiums bund, 4 oliestøddæmpere, 7,2V batteripakke og kraftig motor.
-> HBX Surge Truggy
-> HBX Stormer Monster Truck

  

Xmissile er den nye voldsomme Monster Truck fra Haiboxing. Den er udstyret med en center-placeret motor som ligger over kardanakslen. Det giver plads til et 12V batteri som virkelig leverer power til bilen. Xmissile er udstyret med 8 stk. oliestøddæmpere som giver en formidabel affjedring. Du kan vælge mellem 2 modeller hvor den store model er udstyret med brushless motor som giver et vandvittigt moment.
-> Xmissile
-> Xmissile PRO Brushless

Sidst og mindst (i størrelsen) er BRUTAL Mini Truck. Brutal er en skala 1:16 mini truck med Brushless motor og 12V batteri… ja, det er en vandvittig kombination som giver et drøn af en bil. Der er masser af alu, 8 oliestøddæmpere og en super fed kontrol. Lækker bil som pga. størrelsen kan køre rigtigt mange steder.
-> HBX Brutal Brushless Mini Truck

Airbrush endelig på lager

onsdag, juli 16th, 2008

Så kom der endelig airbrush på lager igen. Sidst vi havde airbrush fra Sparmax blev de nærmest revet ned af hylderne så denne gang har vi fyldt godt op hvilket også har resulteret i nogle nye lavere priser.

Airbrush  airbrush

Det ekstremt populære AC25 airbrush kit med den lille frække AC25 kompressor og en airbrush er det perfekte startsæt hvis du vil i gang med airbrush maling. Du får en lille fiks kompressor som udmærker sig ved et dejligt konstant airflow og en standard airbrush som er god til at komme igang. Du vil ikke kunne lave de små hår-tynde streger, men sagtens male detaljer som fx skygger og farveovergange.

airbrush dh-3

DH-3 airbrushen er cremen af cremen. Hvad enten du er prof. eller bare vil have det bedste så får du med DH-3 en super lækker dual action airbrush som virker og virker og virker.

compressor  airbrush kompressor

Nyt i sortimentet er den kraftigere kompressor 1A med justerbart tryk. Som de andre produkter er kvaliteten virkelig i top og finishen er utroligt lækker. Denne kompressor og DH-3 airbrushen - så kan du ikke give udstyret skylden hvis det ikke ser godt ud.

Når du skal igang så husk at se de ultimative airbrush malinger fra SpazStix i USA - det bliver ikke bedre. Kvaliteten af malingen er suveræn og farverne er helt unikke. Det lugter godt nok lidt spidst, men det koster ikke ekstra.

Airbrush maling fra Spazstix

Jonas på vej til EM

tirsdag, juli 15th, 2008

Team Morfars.dk deltager til EM i Spanien med Jonas Kærup.

Netop nu er jeg ved, at gøre mine Hot Bodies Cyclone biler klar til en test på EM banen nær Valencia, Spanien.

Bilerne bliver gjort i stand og slidte dele udskiftet, så de er fuldstændig klar til at teste mod eliten i Europa på EM banen. Turen derned giver mig mulighed for, at få lært banen at kende, samt få indstillet bilen optimalt til banen. Dvs. at gearingen af GM motoren er korrekt, at fjedre/olie og hele undervognen er afstemt med baneforholdene. Dernæst er det vigtigt, at finde det rette middel til dækkene, så de også fungere optimalt i varmen.

Kig med her på bloggen, så vil jeg fortælle om testen og resultaterne!

Selve EM løber af staben fra 31. juli til 2. august , og der vil I kunne følge med i racet her på bloggen. Jeg vil løbene forsøge, at opdatere med nyheder fra banen.

Nyt Brushless sæt fra Team Orion

tirsdag, juli 8th, 2008

Endelig kom det nye Vortex Experience BL Power System fra Team Orion på lager. Nu kan du få et super fedt brushless system til en fantastisk god pris. Vortex Experience består af en sæt hvor du får både brushless motor og fartregulator. Det betyder at du kan være sikker på at tingene passer sammen - også selvom du giver den fuld peber.

Team Orion Vortex Experience Brushless Power System

Som med alle andre produkter fra Team Orion er der kælet for detaljerne. Selve motorens midterstykke er lavet af kulfiber og ser så sejt ud at man overvejer om den skal stå og skinne på hylden i stedet for i bilen. Selve fartregulatoren er meget lav og udført i en sprød finish.

Team Orion Vortex Experience Combo kommer i 3 versioner: Touring, Off-road og Drift. Indtil videre er det Touring versionen som er kommet på lager.
-> Se Vortex Experience her

Rapport fra DM 3 i Vejle

onsdag, juli 2nd, 2008

Team Morfars deltog i weekenden i 3.afdeling af Danmarksmesterskabet for Touring Car 1:10 el. Denne gang var vi kun repræsenteret af Christian Lehm og Jonas Kærup i modified klassen med deres Hot Bodies Cyclone’s.

Banen i Vejle er meget krævende for bilernes motorer og batterier. Det skyldes banen langside som er meget lang og det snævre tekniske infield. Man er nødt til at geare højt for at opnå en høj hastighed på langsiden, men samtidig ikke for højt for den tekniske del af banen. Motoren skal også kunne trække godt fra bunden.
Christian lagde ud med en lav gearing på 7.8. Han manglede trods den lave gearing stadig køretid og havde svært ved at køre 5 minutter. Det havde næsten alle kørere på denne bane også Jonas Kærup. Han gik dog den modsatte vej med gearingen, og kørte 7.0 i slutgearing. Det gav en højere topfart, men betød man skulle køre forsigtigt i infielden, så alt strømmen ikke blev brændt af. Et godt råd er i øvrigt altid at bruge de lidt finere 64dp pinioner og spurgear. De giver mere effektivitet og dermed mere køretid. Det råd havde Christian fulgt, og han fandt også ud af at en højere gearing kunne hjælpe ham på denne bane til bedre køretid.

HB Cyclone

Jonas kunne starte fra Pole position efter de 3 kvalifikationsrunder og Christian kom med i A-finalen, hvilket i år er noget af en bedrift. Der er mange gode kørere med i klassen. Det gik forrygende i finalerne, hvor vi sågar sluttede 1-2 i anden finale runde. Efter de 3 finaler var kørt, havde Christian arbejdet sig op på en samlet 5.plads og Jonas rendte med DM sejren og nogle gode point til mesterskabet.

Jonas Kærup vinder!