Archive for maj, 2008

Nye drift biler fra Haiboxing

torsdag, maj 29th, 2008

Haiboxing har sendt hele 2 nye biler på markedet - begge specielle drift modeller. Begge biler er optimeret til drift og er fx udstyret med drifthjulsæt, låste differentialer, oliestøddæmpere og lyssæt.

HBX GTR CoolFire

HBX Trueno Drifter er drift versionen af HBX Skyline/EVO. Trueno Drifter er udstyret med oliestøddæmpere, drift hjulsæt med Firestones og låste differentialer. En længe ventet model som absolut ikke skuffer, den drifter virkelig godt direkte ud af kassen og så kan du bruge alle de frække alu-dele som allerede findes.
> HBX Trueno Drifter

HBX GTR CoolFire er baseret på GTR Touring modellen fra 2007 men med nogle ret voldsomme opgraderinger. Blandt de vigtigste kan nævnes: oliestøddæmpere, CVD aksler, kuglelejer, lyssæt og justerbare turnbuckles hele vejen rundt. Selve karrossen er en øh…. street car. Den minder ikke om noget specielt men ser faktisk cool ud. Der er monteret lygtehuse og lyssæt. Differentialerne er spærret både foran og bagi hvilket giver et rigtigt godt opsæt til drifting. Selve driftdækkene virker meget glatte, helt klart bedst til den italienske drift stil. GTR CoolFire ligger suverænt godt og det er nemt at trække lange flydende drifts.
> HBX GTR CoolFire Drift

Endelig tilbehør til Race-Tin Car

fredag, maj 23rd, 2008

Efter lang tids søgen har vi endelig fundet ekstraudstyr til den nye version af Auldeys Race-Tin Car. Blandt delene er der større motorer og frække hjulsæt. Vi er i fuld gang med at teste og måle topfart - vi forventer at have resultaterne klar i næste uge.
> Se alt det nye tilbehør til Race-Tin Car
Race-Tin Car motor

NRB-3 til lands til vands…

tirsdag, maj 20th, 2008

Under optagelser til en ny DVD om nitrobiler havde en unavngiven kører et mindre uheld med en Nanda NRB-3 RTR Buggy. Da der skulle optages de sidste scener på parkeringspladsen foran Greve RC Center havde var der pludselig atmosfæriske forstyrrelser som resulterede i at NRB-3′eren kørte direkte i søen. Første redningsforsøg måtte opgives men dagen efter blev bilen fundet.

Nanda NRB-3 efter kurbad

Umiddelbart så NRB-3′eren noget skidt ud med diverse lækkerier fra overnatningen på bunden af søen. Til alles store overraskelse kunne bilen startes igen - og endda med samme gløderør!

It's alive!!

Selvom bilen kunne starte kan vi ikke anbefale ovenstående procedure.

Den nemme vej til en flot karrosse

søndag, maj 18th, 2008

Vil du gerne have en karrosse med fræk maling, men har du ikke lige tid og/eller evner til at male det frække design?

XXX Main Internal Graphics

Nu kan du få de super frække Internal Graphics klistermærker fra amerikanske XXX Main. Internal Graphics er klistermærker som monteres indvendigt i karrossen inden du maler. På den måde kan du nemt få flotte detaljer på din bil: tilpas, sæt på og mal - så ligner din karrosse en million!
> Se alle de nye klistermærker her

 

Team Morfars tester Hot Bodies Cyclone

mandag, maj 12th, 2008

Lørdag d. 26 april mødtes Morfars Touring Car team i Odense for at teste den nye Hot Bodies Andy Moore World Champion Edition.  Det var første tur med bilen på asfalt for de to unge kørere Mike Christensen og Mike Hansen. Jonas Kærup var selv til stede for at hjælpe dem med setup og for selv at få kørt bilen ind. Vejret var perfekt, og temperaturen omkring de 16-17 grader..

Bilerne kørte kanon godt ud af kassen, men Mike Hansen havde lidt problemer med sin elektroniske fartregulator, der blev for varm. Det blev afhjulpet af en blæser og montering af alukøle kittet der findes til GM’s Genius 95.

Vi fik også afstemt gearingen af bilen, og GM Evo 3.5 motoren kørte bedst omkring 7.92 i slutgearing. Man finder slutgearingen ved at dele antal tænder på spurgearet ( 104 ) med antal på pinionen ( 32 ) . Resultatet ganges med bilens gearing på remhjulene ( 2.4375 ) . Husk dog på at Odense banen er meget lang, og motoren skal derfor geares rimelig højt.

For at afstemme HB bilerne til banen fandt Team’et ud af, at man ved at lægge skiver under bærarmeholderne fik højrere svinghastighed. Prøv selv at hæve bærarmene med 1.5 mm for og bag, det virker rigtig godt !

Hilsen Team Morfars.