Archive for marts, 2008

GM Racing produkter nu i DK

mandag, marts 31st, 2008

Så har morfars.dk fået de lækre nye GM Racing produkter hjem. GM Racing fra Tyskland laver nogle af de bedste produkter til el-biler på markedet, og nu er det via morfars.dk endelig tilgængeligt for alle.

 Genius 95 ESC Brushless EVO 3,5 

Gm-Genius 95 fartregulatoren er alt-i-en elektronisk fartregulator, som er beregnet til biler, både og fly. Den er lavet af de bedste komponenter på markedet, og bruges med stor succes i den konkurrence-betonede Touring Car klasse. Fartregulatoren udmærker sig ved, at være bygget op i en aluminiumskasse, så den lettere kan komme af med varmen og holde sig effektiv i bilen.

Den kan indstilles på alle tænkelige måder, også uden brug af ekstern computer. Det vil sige, at man kan indstille måden bilen skal accellerere på og bremse på. Ydermere er der ingen begrænsning på hvor hidsig en motor man vælger. Den kan bruges til både kul-motorer og kul-løse motorer.

Det er en af de bedste konkurrence fartregulatorer på markedet, og er netop blevet dansk mester i 2008!

Hvis man vil gøre indstillingerne lettere og mere overskuelige, kan man investere i GM’s programmer, som er en håndholdt computer. Den kan kan uden videre logge sig på fartregulatoren, og alle indstillinger er let tilgængelige i det fine display. Programmeren kan ydermere teste omdrejninger på fly propeller og kul-løse motorer.

GM’s nye 3,5 turns motor er ideel til den nye udendørs sæson. Den har et vanvittigt træk og topfart, og det eneste der sætter begrænsningen er om man kan holde strøm med sine celler. De danske asfalt baner er som skabt for motoren, og dens egenskaber dækker dit behov omend banen er lang eller kort. Dansk mester 2008.

GM’s 12mm rotor er et virkeligt godt supplement til Evo 3,5 turns motoren. Den giver højere effektivitet, køling og en mere lineær accelleration.

Merlin Fuel leverandør til IFMAR verdensmesterskabet

lørdag, marts 22nd, 2008

Merlin Fuel er blandt de bedste brændstoffer blevet valgt som officiel leverandør ti det næste IFMAR verdensmesterskab for 1/10 200mm nitro touringcars. Løbet bliver afholdt i Lissabon, Portugal fra den 7. til den 17. august 2008.
Dette bekræfter blot hvad vi allerede vidste, at Merlin Fuel er et kvalitets brændstof og blandt verdens absolut bedste.

1:10 VM 2008

Sidste nyt: Verdensmester Martin Lissau skal bruge Merlin Fuel i sin 1:10 nitro touringcar i 2008.

Merlin Fuel kan købes hos morfars.dk -> Merlin Fuel sortiment
Læs mere om VM 2008 -> Den officielle 2008 IFMAR hjemmeside

DRCMU 1:10 Touring Car i Tinglev

tirsdag, marts 11th, 2008

Det næst-sidste løb i Drcmu turneringen for 1:10 Touring Car elbiler, blev afholdt i Tinglev. Som altid var løbet i Tinglev kanon godt arrangeret, og det var en rigtig flot bane de havde lavet. En perfekt mulighed for os til, at teste min nye bil i år, Hot Bodies Cyclone.
Selvom man næppe tror det, er dækkene 80 % af en bils køreegenskaber, derfor er det meget vigtigt, at man passer godt på dem, når vi kører race. De fleste turneringer har nemlig begrænsning på antallet af dæk, og derfor må vi kun bruge 1 sæt til alle de indledende heats of finaler. Jeg har derfor, efter dyrekøbte erfaringer, sat mig for i år at bruge lidt mere skånsomme smørremidler på dækkene. Den plan fungerede godt i Tinglev, vi  gik imod majoriteten af kørerne og brugte LRP’s smørremiddel istedet for CS på de Sorex 28 dæk, vi havde valgt som vores kontrol dæk. LRP midlet gav godt greb og balance i bilen, uden at dækkene virkede udbrændte efter 4 ture på banen. Jeg smurte 30 min på bagdækkene og 5 min på fordækkene.
Bilen og setup’et virkede fantastisk, og jeg kunne efter TQ vinde alle 3 finaler. Dog ikke uden kamp, de unge kørere bider fra sig, og der er efterhånden mange gode biler på markedet. Det virkede til min fordel at Hot Bodies bilen er utrolig nem at sætte op til mange forskellige baner, og rammer man rigtigt med smørremidlet på dækkene, er bilen meget skånsom ved dækkene samt meget let at køre.

Hele løbs reportagen kan ses på racerc.dk !
Senere på ugen skriver jeg om weekendens finale løb i Århus.  Stay tuned !  

Med venlig hilsen,  Jonas Kærup